top of page

Mental trivsel
til selvstændige

IMG-22.jpg
IMG-38.jpg

Mental trivsel er ikke bare vigtigt men afgørende for dig - og din virksomhed. 

Er du selvstændig - eller overvejer at blive det? (selvstændig, iværksætter, solo virksomhed, startup, enkeltvirksomhed - kært barn har mange navne).

 

Drømmer du om et bæredygtigt arbejdsliv, hvor du trives - hvor dét, der er vigtigst for dig, kan komme i første række? 

 

Det kan faktisk godt lade sig gøre. Men det kommer ikke ad sig selv. Det kræver både, at du ved, hvordan du ønsker, at dit arbejdsliv skal se ud - og at du ved hvordan, du fører det ud i livet. Det lyder simpelt - men de fleste, der har drevet selvstændig virksomhed vil tilføje - at det altid er det praksis. 

IMG-65.jpg
IMG-37.jpg

Det selvstændige arbejdsliv rummer både stort potentiale for stort overskud i hverdagen - og for at køre sig selv ud over en kant. For bare at nævne et enkelt eksempel; som selvstændig har du mulighed for at give dig selv meget fritid og arbejde få timer om ugen - men du har også større risiko for at arbejde al din fritid væk. Der er ikke nogen, der holder øje med dig på samme måde som, når du er ansat - og særligt hvis din virksomhed vækster, er der kun dig til at give det, kunden/klienten vil have. 

 

Særligt i starten når man bygger virksomhed op, er det med at holde tungen lige i munden. Det kræver meget arbejde at bygge noget nyt op, og der kan medfølge risici, belastning og stor usikkerhed omkring, både emotionelt, kognitivt, økonomisk, fysisk praktisk og relationelt. Samtidig med, at du ikke har nogen HR-chef eller chef i det hele taget - anden end dig selv. Al fokus kan gå til at bygge dit virke op i opstartsfasen, og det er nemt at komme til at at betale en stor pris personligt for det. (Jeg har selv været nede med stress i en længere periode som selvstændig. Jeg kan skrive under på, at det ER en dyr pris). 

Hvis du mistrives, gør din virksomhed også. 

Vidste du samtidig, at kun 42 % af nye virksomheder overlever de første 3 år, og 30 % overlever 5 år (kilde: SMVdanmark)? Det kan der være mange årsager til. En af dem kan være mistrivsel - enten som direkte eller indirekte årsag. Som selvstændig er din virksomhed helt afhængig af dig, så hvis du går ned med stress, gør din virksomhed også. Men det gælder også mere indirekte - hvis du ikke trives, får du ikke lige så gode idéer, eller ikke lige så meget gåpåmod og entusiasme - og det kan også mærkes for kunden/klienten. 

 

Altså. Mental trivsel og din virksomhed hænger uløseligt sammen. Uanset hvad dit virke er rettet mod - om du er psykolog, har dit eget skotøjsfirma, sælger din kunst på instagram eller noget helt fjerde, så er din virksomhed altså dybt afhængig af dig. Så du kan investere nok så mange penge i at få flere kompetencer, udvikle på din virksomhed osv., men hvis din trivsel halter, så gør alt det andet sandsynligvis også før eller siden. 

Ha' modet til at at have store drømme for dit arbejdsliv. 

IMG-33.jpg

Så det er grunden til, at du skal passe på dig selv, så du ikke ender med at overbelaste dig. Men er det ikke at sætte baren lidt lavt? Negationen at forsøge at undgå at blive stresset, synes jeg ikke, skal være målet. Lad os turde drømme lidt større. Hvad med det her i stedet:

 

Det er mogen, du vågner op udhvilet efter en god nats søvn - fordi du sover faktisk godt om natten. Du er rolig i kroppen, afslappet, mens du skænker dig en kop kaffe, du har haft tid til at kæle om, spiser morgenmad i dit eget tempo. Måske du derefter løber en tur, går en tur med din hund, læser i en bog eller noget andet, der giver dig energi. Det kan også være, at du har børn, som du sender afsted i institution - men på det tidspunkt, I som familie synes passer jer. Først derefter, og nu er klokken måske 10 - men det gør ikke noget, for du bestemmer selv, starter din arbejdsdag. Du bruger din tid på arbejdsopgaver, du synes er spændende, og som du er god til at udføre. Du oplever måske udfordringer, men det gør ikke så meget, for du har ikke travlt, så det vælter ikke læsset. Du holder tidligt fri, for du har gjort det, du skulle, og når du har det - så er der ikke nogen, der holder på dig til kl. 16.00. Du holder selvfølgelig bare fri. Måske du henter dine børn tidligt, det kan også være, at du ikke har børn men når at komme hjem inden myldertrafik for derefter at have en lang eftermiddag foran dig hjemme. 

 

Lyder det som et drømmeliv? Lidt for godt til at være sandt? "Hun smører da tykt på", tænker du måske? Hmm. Måske. Og måske det faktisk ikke behøver at være umuligt. Men det kræver noget forarbejde og målrettethed i at fastholde et arbejdsliv, der ligner dette. Det er faktisk lykkedes for nogen - så der er chance for, at det også kan lykkes for dig. (Jeg er til min store overraskelse selv endt på et sted, hvor jeg arbejder ca. 25 timer om ugen, har en 4 dages arbejdsuge og en sund økonomi). 

 

Jeg kan ikke skabe dit arbejdsliv for dig. Dét kan du. Det er du selvstændig (pun intended) nok til :) MEN jeg kan være en slags mentor eller sparringspartner for dig i den del, som er at få reflekteret løbende og mærket efter om, du er på rette vej i at skabe det arbejdsliv, du drømmer om og trives i. 

Få konkrete værktøjer og et individuelt tilrettelagt forløb

IMG-18.jpg
IMG-60.jpg

Er du opstartsfasen?

 

Så vil vi snakke om, hvordan du lægger byggestenen i din virksomhed for at skabe et arbejdsliv, der er fordrende for din trivsel. Jeg  tilrettelægger et forløb for dig, hvor vi gennemgår en slags forskellige moduler, hvor jeg både vil undervise lidt i psykologfaglig viden, der er værd at vide for selvstændige - men også lægger op til reflektion og bringer din specifikke situation op, så du kan overveje, hvad det betyder for dig. 

 

Er du allerede selvstændig?

Måske drømmer du om et arbejdsliv med større trivsel eller måske har været tæt på eller i en stresssygemelding og ønsker nu hjælp til at skabe nye og sundere rammer for dit arbejdsliv, vil vi både tale om, hvordan dit arbejdsliv har set ud indtil nu, og undersøge hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Jeg vil give dig konkrete tips til forandringsmuligheder samt lægge op til reflektion, så du kan komme mere i kontakt med, hvordan du selv ønsker, at det skal se ud. Ligesom hvis det havde været i opstartsfasen, er det også muligt, at jeg tilrettelægge et forløb til dig på forhånd, som inkluderer undervisning i psykologfaglig viden, som kan være vigtig for dig at vide som selvstændig. Det kan tilpasses efter behov. 

 

Du kan se det som en ekstern HR-konsulent, som hepper på din trivsel og kan bidrage med konkrete (og abstrakte) værktøjer, som kan hjælpe dig og din virksomhed et sundere, mere bæredygtig og sjovere sted hen. Enten i form af et tidsbegrænset forløb - eller som en livline.

 

Som du måske har opdaget, er jeg psykolog og arbejder primært med terapi. Mentorsamtaler er ikke terapi. Jeg kommer derfor ikke til at spørge indtil dine ødipuskomplekser (jeg håber, du ved, at dette ikke er dét, jeg egentlig laver, når jeg laver terapi. Det er selvfølgelig for sjov :)). 

 

Kontakt mig endelig hvis du ønsker sådanne mentorsamtaler. Jeg er klar til at hjælpe. 

 

Er I øvrigt flere selvstændige som i stedet ønsker en slags gruppeforum, foredrag eller lignende for at få værktøjer til at styrke jeres mental trivsel som selvstændige, så tøv heller ikke med at række ud. Så finder vi ud af noget. 

IMG-16.jpg

Pakke 1

Trivselstjek -

ligesom du går til tandlæge

Du får: 

  • 60 min. samtale hvor vi undersøger din mental trivsel

  • Efterfølgende skriftlige forslag på forbedringer, som kan være med til at øge din trivsel i hverdagen

Ligesom et tandlægetjek kan denne samtale fungere som drop in.

 

 

 

 

Pris i alt: 1.500 kr. + moms

IMG-24.jpg

Pakke 2

MUS-samtalen -

den samtale vi selvstændige ellers ikke får

Du får: 

  • En 60 min. intro samtale for at lære dig og din virksomhed at kende 

  • MUS-samtale á 60 min. 

  • Efterfølgende skriftlige bud på forbedringer 

Ligesom MUS-samtalen for lønmodtagere, kan det give mening at holde en samtale én gang om året. Jeg vil anbefale at gøre det lidt oftere fx hvert halve år.

Pris 2.500 kr. + moms

IMG-19.jpg

Pakke 3

Din eksterne HR-konsulent - en der er med på dit hold

 

Du får: 

  • En 90 min. intro samtale for at lære dig og din virksomhed at kende

  • En MUS-samtale hvert kvartal á 60 min. + efterfølgende skriftlige bud på forbedringer i dit arbejdsliv

  • Trivselssamtaler som tilpasses efter dit behov. Det kan enten være i form af undervisning, coaching eller andet.

 

 

 

Pris: varierer efter antallet af trivselssamtaler, der vælges.

Er der ikke en pakke, der passer til dig?

Så kontakt mig via nedenstående kontaktformular, og så finder vi en løsning, der passer til dig. 

bottom of page