top of page

Om Anna

Autoriseret psykolog med hjerte for relationer og kvalitets-sikret,
helhedsorienteret og værdibaseret behandling

Mit navn er Anna Sørensen Rask, og jeg er psykolog uddannet cand. psych. fra Aarhus

Universitet i 2021 - og autoriseret i 2025. Jeg har flere års erfaring med klinisk praksis med

forskellige målgrupper og udfordringer (læs eventuelt mere om min erfaring længere her

på siden). 

Hjerte for relationer

Jeg har hjerte for relationer. Med det mener jeg både, at jeg har særligt hjerte for parterapi

og for at styrke relationer i terapien. No man is an island - vi har brug for hinanden. Og

samtidig er relationer ikke noget, vi har et fag om i skolen. Det er noget, vi lærer af dem,

der er omkring os - på godt og ondt. Det er ikke mærkeligt, hvis det er noget, som vi får

brug for en finjustering i. Den slags finjusteringer brænder jeg for. 

 

Ud over relationer som et tema i terapien, er relationen mellem psykolog og klient mindst lige så vigtig. Den relation har jeg et meget højt syn på. 

 

Er du klient hos mig, kan du være sikker på, at jeg også lærer noget af dig, og at jeg bliver investeret i at hjælpe dig ikke bare fordi, det er mit arbejde, men fordi du er et menneske, der sidder over for mig  og fortjener at blive mødt med anerkendelse, rummelighed og omsorg. Jeg vil forsøge igennem måden, jeg relatere til dig på at skabe et både trygt og udfordrende rum for vores samtaler. Jeg vil gerne møde dig i øjenhøjde, og derfor er din feedback meget værdifuld for mig. Jeg forsøger så vidt muligt at skræddersy forløbet til dig, så det passer lige præcis til dit behov og den, du er. 

Kvalitetssikret behandling

Ud over at det terapeutiske skal være trygt og rummeligt, skal det selvfølgelig også være fagligt kompetent. Hvis det bare handler om at tale med en, der er sød og imødekommende, kan du lige så godt tale med en forælder eller ven. Psykologsamtaler skal selvfølgelig kunne noget andet - og den faglighed tager jeg meget alvorligt. 

 

Den faglighed kommer til dels af erfaring, jeg allerede har gjort mig i form af mine 5-årige studier og år efterfølgende, hvor jeg har udviklet mine kompetencer ift. klinisk psykologi, frivilligledelse  forskning og undervisning - noget som jeg tror på alt sammen gør mig til en mere kompetent psykolog også i det terapeutiske rum. 

 

Ud over den erfaring jeg har gjort mig, er jeg meget bevidst om, at det er en faglighed, jeg kommer til at blive ved med at skulle vedligeholde og udvikle resten af mit arbejdsliv. Helt konkret kommer det til udtryk ved, at jeg modtager regelmæssig supervision af forskellige erfarne psykologer, indgår i erfa-grupper, deltager i kurser osv. Jeg ser det som en del af at bære mit ansvar som psykolog at forhøre mig hos andre, hvis jeg er i tvivl. Så selvom jeg er selvstændig, sidder jeg ikke helt alene med min faglighed. Jeg lader den blive formet af andre, som er dygtigere end mig. Så jeg kommer altså selvfølgelig ikke til at "fake it till you make it" igennem et terapiforløb med dig. 

Helhedsorienteret behandling

Jeg er optaget af det hele menneske. Jeg tror ikke, at symptombehandling er vejen frem til varig mental trivsel. I stedet tror jeg på, at vi skal se signaler som kommunikation til at forstå behov. Krop, psyke (og sjæl) hænger uløseligt sammen. Det hele påvirker hinanden. For eksempel kan det være, at du ønsker hjælp til at sove bedre (altså et fysisk problem) - men måske det viser sig, at søvnproblemer er et symptom på en depressiv tilstand (altså en psykisk årsag), og det derfor giver mening at se søvnproblemer som toppen af isbjerget. Her vil det give mening at adresse depressionen i terapiforløbet og over tid, vil jeg have en hypotese om, at det også afhjælper søvnproblemerne. Det er altså vigtigt for mig at have hele dig for øje og se problemer, der måtte forekomme i et større perspektiv.  

Værdibaseret behandling

Det er vigtigt for mig at både mit liv og min praksis er værdibaseret. Jeg bygger mit eget liv på kristne værdier. Det betyder slet ikke, at man skal være kristen for at komme i terapi hos mig. Men det betyder, at mine grundværdier  er næstekærlighed, tilgivelse og menneskets urokkelige værdi. Mennesker er så værdifulde, at selv hvis man opfører sig uhensigtsmæssigt, fortjener man stadig respekt og anerkendelse.

CV (link til LinkedIn her)

  • 2021 (og nuværende) - Selvstændig psykolog med klinik i Aarhus og Silkeborg

  • 2021 - Psykolog i Silkeborg ved Silkeborg Psykologklinik (fokus på parterapi)

  • 2021 - 2023 - Ekstern psykolog ved Mariager Efterskole

  • 2021 - Projektkoordinator, psykolog og supervisor ved AarhusCare under Blå Kors

  • 2022 - Gymnasielærer i psykologi på Aarhus Gymnasie HTX

  • 2018 -  Gymnasielærervikar i psykologi på Learnmark Horsens HTX

  • 2020 - 2022 Støttelærer ved Rådgivnings- og Støttecenter ved Aarhus Universitet 

  • 2020 - 2020 Praktikant på psykiatrisk sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital 

Uddannelse: 

2025: Autoriseret psykolog 

2016 - 2021: bac. psych og cand.psych. fra Aarhus Universitet 

2016: Polish Language and Culture på Jagiellonian University, Polen

Kurser

  • EFT parterapi certificering: Core Skills 3 og 4 (5 dage) Core Skills 1 og 2 (5 dage), Externship (5 dage) ved aut. psykolog Jette Simon, 2022-2023 (er i skrivende stund igang med at blive certificeret)

  • Mentaliseringsbaseret terapi (10 dage) ved Center for Mentalisering, 2021-2022

  • Iværksætterkursus, Accelerator, 6 uger maj-juni 2022

  • Supervision af andre faggrupper (2 dage) ved HUMAN ACT januar 2022

  • Kognitiv Terapi ved Misbrug (12 dage) ved Kognitiv Terapi Center, 2020

  • Søren Kierkegaard - Subjectivity, Irony and the Crisis of Modernity ved Københavns Universitet, 2020

Kortere endagskurser i bl.a.:

  • Selvmordsproblematikker i det terapeutiske rum

  • Narrative Repair Workshop

  • Psykopatologi og motivationsarbejde

  • Psykodynamisk terapi

  • Parterapi workshop

  • Sexologi

Det personlige

Jeg bor med min mand i Silkeborg. 

Jeg er halv polsk og halv dansk, og det har altid fyldt for mig at have to kulturelle baggrund.

Jeg er katolik / kristen, hvilket ikke er noget, der fylder i det kliniske rum - medmindre man selv bringer op, at man har et ønske om det. Jeg oplever regelmæssigt at blive kontaktet fordi, vedkommende søger efter en kristen psykolog / katolsk psykolog - og den rolle udfylder jeg også meget gerne. 

Kvinde står op
Kvinde står med siden til kamera og smiler
Om Anna: About Me

Kontakt

Mail
psykologannasorensen@protonmail.com

Adresser
Østergade 7h, 1. tv, 8600 Silkeborg
Rosensgade 24, 3.sal, 8000 Aarhus

Åbningstider
Man: 09-16 (Silkeborg og online)
Tir: Lukket
Onsdag: 9-16 (Silkeborg og online)
Torsdag: 9-16 (Silkeborg og online)
Fredag: 9-16 (Aarhus og online)

  • Instagram
  • Facebook
Hvor ønker du samtaler?
Hvordan fandt du hjemmesiden?

Tak for din henvendelse!

Jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Autoriseret psykolog Anna Sørensen Rask

Psykolog i Silkeborg. Psykolog i Aarhus.

Østergade 7h, 1., sal, 8600 Silkeborg

Rosensgade 24, 3. 8000 Aarhus C  

Medlem af Dansk Center for Emotionsfokuseret terapi

Samarbejder med Hue Therapy og sundhedshuset Prescriba.

CVR: 42833320

Autorisationsnummer: 24-99529

Psykolog Anna Sørensen Rask, logo
bottom of page