top of page

Har du hørt om de 5 kærlighedssprog?

psykologannasorens


Det er en teori udviklet af Gary Chapman, hvor han peger på, at der kan være 5 forskellige måder at udvise og modtage kærlighed på. De er følgende: fysisk berøring, anerkende ord, tjenester, tid til hinanden og gaver.


Jeg har selv haft gavn af at læse om teorien for mange år tilbage og har jævnligt par, der nævner den som et hjælpsomt værktøj.



Tit er det historier som:


Line fortæller Klaus hver dag, at hun elsker ham. Men han har ikke sagt det siden, de blev gift for 4 år siden! Line bliver i tvivl om Klaus’ overhovedet stadig elsker hende. Og Klaus er frustreret over, at Line overhovedet kan blive i tvivl. Han gør hele tiden ting for hende. Han elsker hende jo.


De fem kærlighedssprog hjalp Line til at blive opmærksom på, Lines primære kærlighedssprog er anerkende ord, mens Klaus’ er tjenester.


Nu - hver gang Klaus tager opvasken, fikser hendes cykel eller handler ind for hende, ser hun, at det er Klaus, der med tjenester fortæller Line, at han elsker hende. Så hun er ikke længere i tvivl. Samtidig er Klaus blevet bevidst om, hvor meget det betyder for Line, at han siger, at han elsker hende - så han er begyndt at sige det oftere.


Line og Klaus har altså lært at forstå hinandens måder at vise og modtage kærlighed på på baggrund af Gary Chapmans teori.


Hvad, jeg også synes, man også skal være opmærksom på, er, at Gary Chapman, der står bag teorien er amerikansk pastor, og at hans teori er baseret på hans personlige erfaring fra sjælesorg. Det er der bestemt ikke noget galt med. Det er bare værd at vide, før man bruger det i en psykologfaglig kontekst.


Samtidig, synes jeg, det er værd at have med, at det jo så ikke er en systematisk gennemarbejdet teori, og derfor skal man ikke automatisk se de fem kærlighedssprog som en endegyldig sandhed om hvordan, vi kan kommunikere kærlighed til andre. (Selv hvis det var forskningsbaseret, er der også bias i forskning, som gør, at man generelt skal være forsigtig med at se nogle som helst psykologiske teorier som endegyldige sandheder. Men her er det altså ikke engang forskningsbaseret).


Mit indtryk er, at mange genkender lige præcis disse fem kategorier, og jeg ved ikke selv, hvad jeg skulle lave om, hvis jeg kunne. Men de få artikler, der har undersøgt dem fem kærlighedssprog finder ikke sammenhæng mellem forskningsdata og de fem kategorier, Gary Chapman stiller op (Pett et al. 2022; Egbert & Polk, 2006). Så noget tyder på, at vi i hvert fald ikke “skal spise teorien råt”.



Så: Gary Chapmans teori bygger på et relativt spinkelt grundlag, og det er derfor vigtigt ikke at gøre teorien til opskriften på al kommunikation i parforhold, og teorien peger samtidig på vigtigheden af at være lydhør og nysgerrig på sin partner og vedkommende behov og være opmærksom på hinanden forskelligheder - også kaldt attunement - og dét er der meget forskning, der tyder på, er essentielt for relationer i det hele taget.



Så man kan stille spørgsmålet: “hvilken af de fem kærlighedssprog er dit kærlighedssprog?” Og det er nok endnu bedre at spørge mere åbent som f.eks. “hvornår føler du dig mest elsket?” eller “hvordan viser du dine nære at du elsker dem?” Uanset er det bestemt værd at være nysgerrig på, hvordan ens partner udviser og helst vil modtage kærlighed.



Referencer


Egbert, N., & Polk, D. (2006). Speaking the Language of Relational Maintenance: A Validity Test of Chapman’s (1992) Five Love Languages. Communication Research Reports, 23(1), 19–26. https://doi.org/10.1080/17464090500535822



Pett, R. C., Lozano, P. A., & Varga, S. (2022). Revisiting the Languages of Love: An Empirical Test of the Validity Assumptions Underlying Chapman’s (2015) Five Love Languages Typology. Communication Reports, 36(1), 54–67. https://doi.org/10.1080/08934215.2022.2113549

 
 
 

Comments


Kontakt

Mail

psykologannasorensen@protonmail.com

Adresser

Rosensgade 24, 3.sal, 8000 Aarhus

Østergade 7h, 1., 8600 Silkeborg

Åbningstider (ændringer kan forekomme)

Mandag: 09-16 (Silkeborg og online)

Tirsdag: Lukket

Onsdag: 9-16 (Silkeborg og online)

Torsdag: 09-17 (Aarhus og online)

Fredag: 09-15 (Aarhus og online)

  • Instagram
  • Facebook
Hvor ønker du samtaler?

Tak for din henvendelse!

Jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Psykolog Anna Sørensen Rask

Rosensgade 24, 3. 8000 Aarhus C  

Østergade 7h, 1., sal, 8600 Silkeborg

Medlem af Dansk Center for Emotionsfokuseret terapi

Samarbejder med sundhedshuset Prescriba.

Psykolog Anna Sørensen Rask, logo
bottom of page