top of page
psykologannasorens

Det kimer nu til julefred - eller gør det?


Vi har vores fødder godt placeret i december allerede, og man behøver ikke at lede ret længe, før man får visuelle cues, der fortæller os, hvad december er for en måned i vores samfund.


Næsten alt omkring os minder os om det. Adventskranse, julelysene på træerne, reklamer for juletilbud, pebbernødder i supermarkederne, Mariah Carey i radioen, tilbud på fløde og lurpak, Børn med Tinka nissehuser... you get it.

Vi forbereder os på jul.


Og træder man ind i kirkerne er der heller ingen tvivl. Adventkranse, salmer der forbereder os på Jesu' fødsel, julekrybber, Luciakranse...


Vi forbereder os på jul.

For mange er det en vidunderlig tid. Måske vinterens højdepunkt - måske endda årets højdepunkt. Der kan være meget at glæde sig over - og glæde sig til. En tid der ikke kun i overført betydning kan være et lys i en mørk tid.


Og samtidig kommer jeg nok ikke til at være den første eller sidste, der kommer til at påpege, at nogle gange er det lys ikke lys på den måde, vi havde tænkt - måske lyser det ikke engang ret meget. Nogle gange er julefreden ikke fredfyldt på den måde, vi havde tænkt. Måske kan den endda være endnu mere kaotisk, urolig og svær end noget andet tidspunkt på året. Og selvom det ikke er en pointe med stor nyhedsværdi, tror jeg, det er en vigtig påmindelse alligevel - særligt til dig, som måske netop er meget tynget af savnet efter julefred i disse måneder. For mit indtryk er, at reklamer og kommercielle juleinputs, vi får, ikke nødvendigvis får peget på denne side af julen.


Relationelle bånd eller relationelle knuder?

Mange af os har mange arrangementer i kalenderen. Vi skal se vores familie, venner og kollegaer til julefrokoster og andre julearrangementer. Det kan næsten være en markør for relationen om, man ses over julen. Har man ikke kontakt til nogle af sine familiemedlemmer, kan det være julen der gør, at man genovervejer at tage kontakt - eller hvis man for første gang, ikke ses over julen, kan det føles som en cementering af, at vi ikke har noget med hinanden at gøre.


Der kan være meget relationelt på spil.


Samtidig bruger man måske mere tid sammen med andre mennesker. Og fordi vi er sociale væsener, rummer relationel kontakt stort potentiale for, at man både kan blive bygget op eller brudt ned. Er relationer mest opbyggende for en, vil julen nok gøre glæden endnu større - og omvendt, hvis relationer mest er svære, kan tristheden også bliver endnu større. Det er også som om, at det at sidde alene juleaften, for mange kan være langt mere ensomt end at sidde alene resten af årets dage.


Julen er traditioners tid

Mange af os har mange traditioner forbundet med juletiden. Vi plejer at danse om juletræet, vi plejer at være sammen med x, y og z til juleaften, vi plejer at have den samme chokoladeæske som mandelgave hvert år osv osv... Der er meget vi plejer over julen. Og det kan der være noget enormt trygt og rart over. Mange andre tidspunkter af året er måske ret forskellige fra år til år - men så har vi julen, som vi kan "regne med". Vi har et såkaldt script, altså lidt ligesom en skuespiller har et manuskript til at spille sin rolle i en film. Vi ved, hvad vi skal - og hvad der kommer til at ske. Trygt og rart.


Indtil at livets uforudsigelighed og forgængelighed også rammer julen. Juletiden under corona var der ikke særlig meget plejer over. Eller den første jul efter, man har mistet en, man holder af. Dét er alt andet en trygt og rart. Her er det som om, at plejer bliver en slags projektor, der lyser savnet og sorgen endnu mere op. Man kan også sige det sådan: når vi har faste pladser, bliver de tomme stole endnu mere tomme.


Høje forvetninger kan blive en slags selvmål

Man behøver ikke at se særlig mange julefilm for at få en fornemmelse af, at vi kulturelt har mange forestillinger om, hvad julen skal være. Ofte er det noget med, at den skal være magisk eller noget helt særligt. Vi har måske forventninger til, at juleaften skal blive en dejlig og glad dag - at vi får gaver, som der er lagt mange tanker og forberedelser i, at de gaver vi selv giver, vækker stor glæde og overraskelse, at maden bliver velsmagende, at hele familien kan være samlet i harmoni osv. Det kan kræve et aktivt fravalg af disse tårnhøje forventninger, fordi de nærmest bliver kastet i nakken af os fra medier, butikker osv.


Det er klart, at en sovs der er brændt på, en konflikt i familien eller en mislykket julegave, kan vække svære følelser og stor skuffelse, hvis målet bevidst eller ubevidst er, at det skal være en perfekt jul. Så er der pludselig meget på spil. Den brændte sovs er ikke bare en brændt sovs længere, men dét er det, der gjorde, at det ikke kunne blive en perfekt jul.


Der er ikke noget at sige til, hvis det lægger noget pres på - og giver en følelse af utilstrækkelighed, hvis man har været med til at brænde sovsen på - eller sagt på en anden måde "været med til at gøre julen uperfekt".


"Julen varer længe, koster mange penge..."

December kan være virkelig dyr. Særligt hvis forventningerne er høje - både fra en selv men også dem omkring én. Det er klart, at man ikke har lyst til at være den, der giver billige gaver - eller være den, der køber anden nede i Rema, når ens søster købte and hos slageren for et år tilbage. Man vil heller ikke være den, der ikke tager med vennerne til julekoncert, fordi entréen er for dyr - eller den, der har samme tøj på til julefrokosten som sidste år.


Og selv uden tårnhøje forventninger kan julen være en stor økonomisk post. Det kan være en reel stressfaktor at skulle få økonomien til at spille den måned. Måske kræver det, at man sparer op i løbet af året for at få det til at køre rundt. Det er klart, hvis det kan ende med at blive en belastning.


Fløde, lurpak og sukker...

December kan være en ret så kalorietung måned, og hvis spisning i forvejen er en udfordring, kan det blive anledning til flere svære tanker og følelser forbundet med spisning. December-mad har også ofte større følelsesmæssig vægt - f.eks. kan det være, at man samles om at bage småkager. Så er mad nærmest hovedpersonen i den begivenhed. Ligesom julemåltidet ofte også fylder en del juleaften. Og omvendt venter januar måneds fitness-tilbud og NUPO-reklamer lige om hjørnet. Vores kultur fordrer ikke ligefrem et nuanceret og afbalanceret forhold til mad, krop og kalorier - særligt ikke i juleperioden og tiden derefter.


Det kan være virkelig svært.


Alt dette for at sige: Hvis julen også er en svær tid for dig, er du slet ikke alene.


Og det tror jeg, er et vigtigt budskab. For smerte er uundgåelig men at gå igennem smerten alene og endda føle, at den er forkert - dét kan næsten være ubærligt. En anerkendelse af det, der er svært derimod, tror jeg virkelig meget på. Og det er egentlig det vigtigste.


Så du er velkommen til at stoppe din læsning her. Du har fået det vigtigste med.


Til dem der læser med, som er nysgerrig på løsninger og tips, er det næste til dig.


Tips fra psykologen til en god jul


  • Prioritér. Det vil sige: find tilbage til, hvad der er vigtigst for dig midt i denne tid. For mig handler julen f.eks. om det kristne indhold. Det er vigtigt for mig at vende tilbage til, når jeg kommer til at stresse over julegaver, mennesker jeg skal nå at se osv. Hvad er det vigtigste for dig? Udvælg max 2 ting, som er dit fokus denne jul og prøv at give lidt slip på resten.


  • Sænk barren. Julen kan være en stor ting - og det må den godt have lov til at være. Og samtidig er det ikke sikkert, at en idealisering af julen, egentlig gør den mere ideel. Måske snarere tværtimod. Måske er det okay, at julen blev 80%, som du have håbet. 80% kan også være godt, særligt hvis de ikke bliver overskygget helt af de 20 dårlige %


  • Giv plads til sorgen. Har du mistet nogen, som du savner? Det er godt og vigtigt at give det plads også. En jul må godt rumme tårer og smertefulde refleksioner. Nogle gange kan vi finde på at tage den som en badebold og forsøge at holde den under vande - det kræver bare mange ressourcer og måske endda ressourcer, som kunne bruges på en bedre måde. Måske behøver du ikke at skubbe sorgen væk. Måske kan du endda dedikere f.eks. et par timer om formiddagen til at gå en tur, tænke på den du holder af, måske endda besøge deres gravsted eller skrive et brev til dem. Det kan også være at inkorporer noget nyt i jeres familietradition, f.eks. at høre en sang eller et digt, som den I har mistet godt kunne lide, eller serverer lakridspiber, hvis det var deres yndlingsslik.


  • Planlæg grænser. Hvis det relationelle er svært, kan det måske være hjælpsomt at forberede dig inden. Lad os sige, at din mor altid spørger ind til om, ikke snart I skal giftes - eller en onkel kommer med grænseoverskridende jokes på din bekostning. Forbered et svar så du er forberedt, f.eks. "Mor, jeg føler mig presset, når du gang på gang spørger ind til det. Jeg vil ikke tale om det."


  • Dyrk traditioner - og skab nye. Traditioner kan være en virkelig god og smuk ting. Og samtidig kan de også nogle gange spænde lidt ben for os, hvis de ikke ræsonnere med os længere. Måske I har haft tradition for at købe dyre gaver - og mange af dem. Måske lægger det pres på alle involverede parter - og det kunne give mening at indføre en ny tradition om, at man trækker lod om, hvem man giver gave til i år. Det kan også være, at det kunne være rart at få noget bevægelse i løbet af dagen og derfor indføre et løb om morgenen med nissehuer. Hvem ved?


  • Søg mennesker hvis du har brug for det. Skal du være ufrivilligt alene juleaften? Prøv at gentænk, hvem du kunne bruge julen med. Flere kirker, NGO'er og fællesskaber holder juleaften. Måske du kan være med der?


  • Lav et budget (hvis økonomi stresser dig). Du kan lave budget for, hvor mange penge du vil bruge på gaver, bruge på julefrokoster og diverse. Dem omkring dig som holder af dig, er sandsynligvis langt mere interesseret i, at du ikke bliver stresset over december. Hvis du skærer 100 kr. fra hver gave, du giver, er det ikke sikkert, at det gør den store forskel for modtageren - men det kan være, at det gør for dig.


  • Læg pauser ind. Julen kan blive en intens tid på godt og ondt. Prøv at læg pauser ind i dit program. Måske bare et par timer, hvor der intet program er, og du kan have mulighed for bare at have et såkaldt white space, altså hvor du bare kan bearbejde julen, indtryk og følelser.


  • Søg hjælp og støtte. Det er modigt at række ud efter hjælp, når man har brug for det. Om det end er fra en ven, en forælder eller en psykolog. Julen kan vække svære følelser og reaktioner, og det er altid okay at have brug for hjælp til at håndtere det.



Har du brug for at booke en psykologsamtale i forbindelse med julen, skal du være meget velkommen. Jeg har ikke så mange tider tilbage, men jeg er tilgængelig i starten af det nye år - og man er meget velkommen. Book her.

17 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page